Placering af vinduer i forhold til husets beliggenhed
Hvor ligger dit hus, og har det betydning for placering af dine vinduer?
Nogle steder i Danmark blæser det mere, og derfor er det relevant med tykkere glas på den ene del af ruden. Glasindustrien i Danmark (se, glasindustrien.org) anbefaler tykkere glas i den ene del af ruden, hvis vinduer og døre sættes i et hus inden for ca. 25 km fra havet, m.m.
Vælger du træ alu vinduer, så kan en placering ved kysten stille højere krav til anodiseringen af aluminiums profilerne. Herunder hjørne samlingerne for at undgå ”hvid rust” under pulverlakeringen i enderne af profilerne.
Vælger du mahogni vinduer og døre, kan du bede producenten om at male dem for at undgå at skulle smøre dem ind med olie 2 gange om året. Du kan også vælge andre produkter med hårdt træ - f.eks. kebony.
Placering af vinduer - Sol & Sommer
Hvordan ligger dit hus i forhold til solen, og har du tænkt på at placering af dine vinduer har stor betydning for temperaturen i de forskellige rum i huset?
Det er ofte noget folk først kommer i tanke om, når det er for sent og huset er bygget.
Men det er ekstremt vigtigt, at du tænker over hvilke rum der ligger mod syd. Det at have en stue eller et soveværelse, der i sommeren er fuldstændig ubrugelig på grund af varme er ulideligt.
Det er ofte ikke det der er planen når huset først bliver bygget, men det har, som sagt, konsekvenser hvis ikke man tænker det ordentlig igennem.
En løsning kan være at få solfilm sat i ruderne
Solfilm & Sikkerhed.
Du kan bede producenten om at ligge solfilm i ruden, det sikrer at UV stålerne ”brydes” og hjælper bl.a. mod temperaturen og det at solen mindre afbleger / gulner møbler, tæpper, etc. Solfilm er et laminat som typisk ligger imellem 2 stk. 3 mm ruder som er limet sammen om filmen.
Det har den tillægsgevinst, at du nu har fået en lamineret rude, der er betydelig svære at bryde i tilfælde af brækkager eller indbrud. Det har ligeledes den effekt, at den laminerede termorude består af et glas på 2 x 3mm og 1 x 4 mm.
Det er i princippet en lydrude der når vinduet er lukket, er istand til at fjerne op til 3 DB støj, hvilket er ca. 50% lydreduktion af det en normal person opfatter af normal støj.